I dag er det nymåne. En tærskel der varsler ny begyndelse, ny fase.
Jeg holder af nymåne og gør hvad jeg kan for at have tid til at reflektere over den måned som er gået og det som jeg ønsker mig af den nye månefase. Allerdejligst er det når jeg også har tid til at gå en vildrunetur og lytte ind i naturen og de åndefæller og naturvenner som viser sig. Eller tage en rejse ind i mit indre landskab for at mærke hvordan det står til på sjæleplanet.
Det er ikke altid det kan blive lige på dagen, men det er også helt fint, så gør jeg bare det som kan lade sig gøre. For essensen er jo lytningen.
På min nymånevandring mødte jeg en stenhumle. Hun lå helt stille på asfalten.
Jeg havde netop plukket en mælkebøtte og tilbød den til hende. Hun kravlede straks op og stak sin lange snabel ned i nektaren.
Så satte jeg hende og blomsten ved en gammel træstub på jorden, så hun kunne kravle væk og gemme sig.
Hun havde brug for næring.
og det var netop dette spejl jeg selv havde brug for at se.
Jeg havde brug for selv at stikke min lange snabel ned i en blomst og mine rødder dybt ned i jorden, så dybt at de når grundvandet.
Jeg har nemlig haft super travlt i lang tid. Jeg har haft masser af naturformidling i Maj måned og skal have et forløb mere her i næste uge, som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Derudover venter to store udvidelser i min virksomhed, som jeg netop har skrevet om i mit nyhedsbrev.
Når jeg har så travlt med at give, formidle og udvikle, så tærer jeg voldsomt på mine energireserver og hvis jeg ikke får tanket op, så ender jeg med at gå helt i stå, som humlen på en “farlig vej, ude af stand til at røre mig”.
Jeg er nået dertil nu, at jeg må gøre ALT hvad jeg kan for at stikke snablen i blomsten. I livets blomst, ellers går det galt. Jeg kan mærke det helt fysisk. Mit hjerte strammer.
Så hvad mener jeg egentlig med at stikke snablen i livets blomst? Og hvad gør jeg, sådan helt konkret?
Jeg mærker ind i hvad som vil nære mig, både et fysisk plan og sjæleligt.
På det fysiske plan havde jeg brug for at danse og strække mig frit. Det som jeg kalder vildkvindedans. Jeg lukker øjnene og bevæger mig indefra og ud. Slipper alle tanker om hvordan det må se ud, flyder med.
Jeg elsker det både inde og ude, men ude på græsplænen, med hjertet mod jorden og bare tær, mærker jeg stærkere forbindelse til livskraften. Det føles som kan jeg helt fysisk stikke snabel i jorden og suge alt den gode livskraft op.
Jeg danser, bevæger og strækker mig, både til musik og uden. Lytter til fuglene, kærtegner de mange bellis. Mærker en taknemmelighed brede sig, for den smukke og rige natur. Alt det som blomstre. Alt denne livskraft, som jeg kan spejle mig i og lære af.
Som Bellis står jeg med ansigtet mod solen og fødderne i jorden. Svajer.
Jeg mærker også at mit hjerte og blod trænger til frisk ilt, så en løbe/gå tur er lige hvad jeg trænger til. Jeg er slet ikke i form, men det gør ikke noget, det handler om at komme ud og få pulsen op, samtidig med at jeg nyder alt det grønne omkring mig. Suger majluften dybt ned i mine lunger.
Med rosenrøde kinder og meget tunge ben vender jeg hjem. Glad, træt og med en dybere kontakt med min krop.
På sjæleplanet mærker jeg ind i hvilken farve jeg har brug for. Det er grøn der melder sig og jeg kigger i mine Art Medicine Journals og mine noter fra Krystalhjertet og husker de mange rejser med grøn og med hjerte chakra. Især en rejse springer i øjnene. Den hvor jeg kommer ind i hjertet og møder en stor forstenet blomst.
Det er først da jeg spørger hvordan jeg kan hjælpe hende, at hun viser mig en åbning.
Hun er tørstig og drikker alt den vand jeg kan finde til hende, men det er ikke nok, hun må helt ned til grundvandet. Først når hun har den dybe kontakt til jorden og kilden, åbner hun sig og afsløre sine smukke farver og sin nektar, hvor jeg får lov at næres ved hende.
”Jeg drager omsorg for mig og min energi” har jeg skrevet til mig selv.
Og det er lige det jeg ikke har gjort, længe.
Det er det som jeg har manglet.
Humlebien og hjertet siger det til mig, så tydeligt at jeg må sande det og handle på det.
Jeg ved at jeg har brug for ekstra hjælp, så jeg kontakter Lene Christophersen, som er en dygtig healer hvis arbejde jeg kender gennem de sidste fire år og hun har tid til en fjernhealing samme aften.
Jeg lægger mig og modtager og mærker et energifelt der breder sig som en helende boble rundt om mit hjerte.
Jeg mærker en ubalance mellem min maskuline og feminine energi bliver rettet op.
Noget har kørt den forkerte vej og bliver nu gennet tilbage i rette bane.
En time senere skriver hun til mig om det hun så. Hun så at det var brystregionen der kaldte på healing. Hun så mit hoved havde været adskilt fra kroppen i lang tid og hun så mange andre rigtige ting, som jeg vil holde for mig selv. Men som altid er hun spot on.
Fyldt med taknemmelighed lægger jeg mig til at sove.
Jeg ved at der venter mig en måned med ekstra fokus på mit hjerte, på at fylde det, styrke det og elske det.
Så med nymånen begynder en ny fase og jeg har mulighed for at rette op på min ubalance.
Det bliver en udfordring, da jeg stadig har meget i kalenderen, men jeg har fået vist hvor vigtigt det er for mig at komme tilbage i balance og jeg har allerede skåret en del væk og flyttet rundt på nogle aftaler, så der bliver mere plads til at pleje mit hjerte og suge masser af nektar fra livets blomst.
Kunne du tænke dig at lære mere om det at gå vildrunevandring og få vejledning fra naturens åndefæller? Så kan du lytte til afsnit #13 af min podcast Drømmenes Tempel.
Du finder den på Soundcloud her. Eller du kan finde den på Itunes, søg blot på Drømmenes Tempel.
Kunne du tænke dig mere næring til hjertet. Så vil jeg anbefale dig at læse mere om Hjerte Chakra rejsen her.
Kunne du tænke dig at læse mere om Lenes healingsarbejde? Så vil jeg klart anbefale dig at kigge på hendes hjemmeside her:
https://milecarevision.com/minjaias-healing-teknisk-set/
kh Susanne
Ps: Her 12 dage efter mit skriv kan jeg tilføje at jeg også har været til Energi Medicin Yoga og til Massage med Zoneterapi. To skønne måder at få kontakt med kroppen på.
Gennem massagen har jeg mærket dybt hvor ondt jeg har, flere steder i kroppen. Og jeg har mærket hvor berørt jeg blev over at tillade mig selv at modtage denne profesionelle behandling. Jeg bliver berørt over den omsorg som jeg giver mig selv, ved at booke tid til behandling. Ved at række ud, investere og modtage.
Jeg har altid haft svært ved at investere i min egen velvære. Jeg har også altid haft en velfungerende krop, så det har ikke været givende nødvendigt. Men jeg mærker at det er vigtigt for mig at lære at tage sig godt af mig selv og bede om hjælp ud over hvad jeg selv kan gøre.
Jeg mærker det som en heling af mit indre maskuline, der gerne vil tage sig af mit indre feminine. Men som måske ikke altid har fået lov.
PS: Kunne du tænke dig at få besked når der er nye blogindlæg fra mig?
Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev Nectar. Når du skriver dig op til Nectar modtager du desuden tre dejlige gaver til din vilde sjæl, samt adgang til vores online vildkvindefællesskab.
KRAFTKVINDEN.DK 