AT DANSE MED VINDEN

Det blæser og regner udenfor. Vinden suser i træernes kroner.

Jeg troede ellers at det var forår nu?

Vi havde 14 dage med sol og varme, men så slog det om og blev koldt igen. Nogle fik sne. Jeg gjorde ikke.

Men kulde og blæst.

Jeg tænker på blomsterne og de træer som har fået knopper. Mon de klarer den?

Var de for tidlige på den?

Har de spildt deres kræfter?

I marts så jeg sommerfugle og humlebien for første gang.

Mon de sidder i en hule et sted og kigger ud på blæsten lige som jeg?

En solsort trodser vejret og løber rundt på græsplænen efter mad.

Det er det eneste dyr jeg kan se.

Himlen er gråhvid. Dækket af skyer.

Den ene havestol er væltet, fodderbrættet gynger i æbletræet.

Om bare 26 dage er det Valborgaften. Porten til sommeren.

Det er svært at forestille sig lige nu.

Svært at forestille sig varmen. De bare tær og de lette kjoler.

Jeg går stadig med min vinterjakke.

Jeg tænker ofte over hvad det gør ved os, at leve med de 4 årstider og deres evige skiften.

Det føles som en særlig gave og en særlig udfordring.

Jeg elsker hver årstid, men oplever også udfordringen ved at skulle omskifte sig hele tiden.

Når først foråret rigtig har fat og de lysegrønne blade endelig lyser skoven op, så går det så stærkt og pludselig er skoven mættet og mørkegrøn. Det er varmt og tungt og luften er fuld af insekter.

Og så…før jeg får set mig om har de skiftet farve igen og bliver gule, orange og røde før de daler ned mod jorden.

Jeg elsker efteråret, hvor magien træder frem gennem farver og dufte og bunker af blade man kan skyde frem foran sig når man går.

Og jeg øver mig i at lade mine egne energier falde, så jeg kan træde ind i vinteren og være klar til mørket og hulen.

Og når jeg endelig har givet slip og nyder det langsomme gear, så popper vintergæk og erantis op af jorden og husker mig på at foråret kommer igen…..at hjulet altid er ved at dreje.

Selvom jeg føler det udfordrende at bo med disse evindelige skift, så nyder skønheden ved de forskellige årstider og jeg er taknemmelig for at kunne spejle min egen energi i naturen. Den hjælper mig til at favne alle de forskellige energier jeg er.

Og jeg tror at vi, os der bor med alle 4 årstider, har mulighed for at kultivere nogle særlig evner, nemlig omskiftelighed og rummelighed. Vi har mulighed for at styrke vores evne til at læne os ind i rytmen, ind i årets puls, ind i strømmen, vinden, blæsten, regnet. Følge flowet og være lyttende.

Vi har mulighed for at træne taknemmelighedens gave.

For vi ved at det vi har nu, ændre sig lige om lidt, så det er med at nyde det, mens det er der.

Vi har mulighed for at lære af nuets visdom og de krafter som altid er til stede.

Så hvordan gør vi det?

Hvordan læner vi os ind i det som er lige nu?

Jeg kigger ud af vinduet, tager en slurk af min kaffe og mærker taknemmeligheden ved at have et hjem. At have en tryg base, med vægge, tag og gulv. Med indlagt varme, køleskab og ovn.

Taknemmelig for de som opfandt vinduet.

Så jeg kan sidde her, i tørvejr og se ud på de dansende træer.

Jeg fornemmer energien derude. Vindens kraft og jeg tænker på hvornår jeg oplever den kraft i mig selv.

Den minder mig om når jeg danser rundt og rundt, til rytmisk musik.

Når jeg danser med dragen indeni.

Og jeg mærker drage rejse sig indeni mig. Mærker lysten til at danse med blæsten.

Jeg rejser mig fra skrivebordet og tager regntøjet på.

Så finder jeg Estas Tonnes nummer ”The Song of the Golden Dragon”. Putter den i ørerne og går ud i regnen og vinden.

Hans virtuose guitarspil får mig til at løbe ud i haven og spinde og dreje. Rundt og rundt.

Vinden tager i mit hår og mit tørklæde.

Jeg er fri ligesom vinden.

Fri til at blæse rundt, danse og springe.

Mærker kraften i mine muskler. Mine lette fødder.

Ser vinden danse i den store stedsegrønne busk. Jeg danser med.

Lader vinden danse i mine arme og ben.

Lader vindens kraft komme ind i mine celler.

Lukker op for tilladelser til at fylde i verden.

Tilladelse til at sætte gang i energierne i mig.

Ryster den sidste rest af vinter ud af mit hår.

Det er DET HER jeg elsker!

At være med naturens kraft.

At VÆRE naturen.

At være vild og fri.

Og jeg husker med stor taknemmelighed, den dejligste jævndøgnsfejring, hvor vi stod 16 mennesker rundt i cirklen, for at være med solen og jorden, med fuglene og vandet.

Vi øvede os i at være natur og at ære natur.

Vi sang og dansede og lavede lyd med vores rytmestave.

Vi var solens klan og jordens klan. Vi var foreningen af lys og mørke, Gud og Gudinde, himmel og jord.

Og jeg tænker på de film jeg har set, af oprindelige stammesamfund, der danser og synger deres ritualer og cereonier. De danser fuglen, de danser solen. De danser Spirit og synger til Moderen.

Gennem sang og dans styrker de deres forbindelse til naturen, deres forfædre og åndevenner.

Det er denne forbindelse som jeg ønsker at vække igen.

Jeg ønker at styrke menneskers forhold til naturen, ved at være naturen, gå i lære hos naturen, arbejde med naturen og give tilbage til naturen.

For gennem dette arbejde at finde hjem til helheden, til fællesskabet og samhørigheden.

Jeg ser ud på blæsten igen.

Og takker den af hele mit hjerte.

Takker for dansen.

Takker for klarheden.

Jeg ved hvad jeg vil.

Jeg ved hvorfor jeg er her.

Jeg er her, for at VÆRE her.

Virkelig være her.

Med hud og hår

og mit store kærlige hjerte.

Og til dig der læser med.

Tak.

Tak for at modtage mine ord.

Tak for at lade dem danse i dig.

Måske får de dig til at læne dig nysgerrigt ind i det vejr som er lige nu, udenfor dit vindue?

Måske de giver dig lyst til at fejre årstiden for den den er? Jeg holder rum for 8 årstidsfejringer i naturen her på Falster. Læs mere om dem alle her.

DANSEMUSIK

Jeg har samlet en liste på 12 numre som jeg elsker at danse til. Estas Tonnes nummer om dragen, ligger som det sidste nummer på listen.

Se oversigten her.

Kh Susanne

PS. Har du lyst til at læse flere indlæg om at forbinde sig med naturen? Så vil jeg anbefale disse:

AT SYNGE NUET

SANDET

VI ER JORDEN

OM AT GIVE SIT HJERTE PLADS

ÅBEN DIG

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye blogindlæg fra mig?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev Nectar. Når du skriver dig op til Nectar modtager du desuden tre dejlige gaver til din vilde sjæl, samt adgang til vores online vildkvindefællesskab.

Læs om gaverne her

VI ER JORDEN

Der står 3 fasaner i skovbrynet der støder op til min have. De står og kigger ind igennem trådhegnet, skraber lidt i sneen, står stille, drejer hovedet og kigger op mod huset hvor jeg sidder i udestuen og skriver. Hvor er det fantastisk at de kommer så tæt på.

Hver gang jeg får besøg fra skoven tænker jeg, wow sikke en gave der kommer der. Havelågen var ikke engang åben, men jeg må have nogle nedfaldsfrugter eller specielt grønne blade som trækker dem til min have. Fasaner, rådyr, krager, duer. Jeg elsker dem alle sammen. De er mine vejledere, læremestre, inspiratorer.

Al natur inspirerer mig, fra den mindste bille til det største bjerg. Bjerge har vi ikke mange af her i Danmark, men vi har en frodighed af planter, træer, buske, enge, strande og skove.

Det er en kæmpe gave at bo her med haven og skoven lige udenfor mit vindue.

Jeg elsker at gå ud i naturen og give mig selv tid til at se på den. Virkelig tage den ind. Der er så mange mønstre, farver, strukturer, former, lyde. Et fantastisk helstøbt skaber værk.

Jeg prøver at forstå hvor vild naturen er. Hvor magisk den er. Hvor smuk den er. Tænk at Moder Jord kan nære så mange forskellige arter i så mange nuancer. Sikke umage hun har gjort sig. Eller måske er det slet ikke en umage for hende. Måske kan hun slet ikke lade være, måske vælter det bare op af hende som det letteste og mest naturlige i verden?

Måske er det slet ikke hårdt at være Moder Jord. Måske gør hun bare det som hun er bedst til? At være et center for vækst i respektfuldt samarbejde med vinden, vandet og solen.

Det er sådan livet er. Naturligt og i evig cyklus. Jeg lærer så meget om at være menneske ved at se på Moder Jord og alle hendes væsner.

Jeg har en særlig kærlighed for træer. De føles som sjælsvenner. Deres stamme er en krop jeg kan holde om, deres rødder lever i det dybe næringsrige mørke hvor også vandet kan flyde til dem. Deres grene rækker op mod himlen som arme der åbner sig i begejstring for at være til og inviterer fuglene til at slå sig ned og giv en lille sang.

En dag faldt jeg over denne video, hvor en kvindelig professor fortælle om hendes forskning i hvordan træer kommunikerer gennem deres rodnet. Hvis der f.eks er et træ som trænger til næring, sender de andre træer det via deres rødder. Hvis der er et træ der dør, så genbruges dens energi i de andre træer.

Er det ikke fantastisk! Der er så meget visdom i jorden. Vi kan bare ikke se det, og derfor tænker vi sjældent på det.

Jeg kan mærke mit hjerte banker for at gen-forbinde mennesker med naturen. Jeg ønsker at vise folk alle de gaver der ligger lige foran dem. Alt den visdom der er at finde.

Jeg gør det ved at skrive mine historier, ved at danse og ved at synge Sacred Songs.

En af de sange jeg har skrevet hedder “My love for you” og er en kærlighedssang til Moder Jord. Kan du mærke den kærlige energi?

Det føles så dejligt at synge denne sang. Den giver mig jordforbindelse i et ellers hektisk liv. Det er mit ønske at kunne hjælpe andre til at føle denne jordforbindelse, følelsen af at høre sammen med jorden, at jorden er vores hjem og at vi derfor aldrig er alene. Vi er en del af hele dette pragtfulde skaber værk.

Elsker du også at synge med jorden?

Så kunne Earth Choir måske være noget for dig.

Læs mere om Earth Choir her.

Kunne du tænke dig at få besked når der er nye blogindlæg fra mig?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev Nectar. Når du skriver dig op til Nectar modtager du desuden tre dejlige gaver til din vilde sjæl, samt adgang til vores online vildkvindefællesskab.

Læs om gaverne her