-
Vildkvindedans er fejring af livet, nuet, os selv og hinanden.
-
Vildkvindedans gør os frie til at stå i vores egen kraft.
-
Vildkvindedans åbner op så vi kan mærke vores sjæl.
-
Vildkvindedans kalder på balancen mellem jord og himmel,lyset og mørket, det indre og det ydre, krop og sind, udtryk og indtryk.
-
Vildkvindedans forbinder os til alle dem der har danset før os.

Vi danser til musik der åbner hjertet, forbinder os til jorden, ære vores feminine natur, vores urkraft og som åbner for intuitionen, tænder vores passion, forbinder os med enheden i alt, vækker vores indre legebarn og ære vores dybe rødder.
Vi starter i cirklen og tuner ind på vores personlige intention. Hvorfor danser vi? Hvad er det vi ønkser af dansen?
Derfra danser vi vores egen rejse. Vi sætter lyd på, hvis den ønsker at komme ud igennem os, vi giver plads til de andre dansere og deres lyd. Vi holder hele tiden kontakten med vores eget center og lytter indad. Lader kroppen guide os. Lader den indre kritiker hvile for en stund.
Musikken er sat sammen så alle vores forskellige energier bliver kaldt ind. Det vilde såvel som det milde. Det rytmiske såvel som det flydende. Den sensuelle såvel som det åndelige. Musikken veksler som et åndedræt og vi husker at vi har ret til at åbne såvel som lukke. Råbe såvel som tie. Trampe såvel som ligge.
Ønsker du at lægge rum til en danseaften i det nye år, så kontakt mig gerne.
Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev NECTAR så du får nys om hvor og hvornår der er nærende vildkvindedans, eller andet godt, i vente 😉
Eller du kan melde dig ind i vores Facebook gruppe VILDKVINDEDANS, hvor du kan få kontakt til andre vildkvindesøstre.
Hjertelig velkommen!
Susanne
mobil: 22 16 75 75
