HVORDAN SYMBOLER KAN VEJLEDE

Jeg ELSKER at arbejde med symboler.
Jeg elsker at lade dem komme til mig og så langsomt finde ud af hvorfor de kom og hvilken visdom eller medicin de bærer.
Da jeg arbejdede på mit dragebillede i September 2019, under Magic Nature udstillingen, kom der disse sort/hvide cirkler frem. Jeg vidste ikke hvorfor men syntes de var utroligt smukke og stærke.

I oktober 2019 kom beskeden om at lave et kor og i November 2019 blev Earth Choir født.
Det var kraftfuldt og smukt og jeg vidste at jeg gerne ville lade det gro og at jeg havde brug for mange korsamlinger til at se og forstå det. En følelse af selv at gå i lære hos koret, imens jeg holdt rum for det.
Da jeg skulle finde en dato for 2.samling huskede jeg dragen og satte mig ved den….
Hvad nu hvis disse sort/hvide cirkler var symboler på halvmånen?
Så jeg mærkede ind på de kommende to halvmånedatoer og de føltes helt perfekte.
Jeg huskede en af vildkvindernes kommentar om at hun gerne ville være med, men kun kunne om aftenen, så jeg planlagde en korsamling om dagen og en om aftenen i December. Begge på halvmånen…..

Jeg har lige sendt min dreng i skole og ser op på den lysende halvmåne og det føles bare SÅ rigtigt. Jeg ser de tegn jeg malede i september, så lysende på himlen.
Samtidig oplever jeg for tiden hvordan mit indre lys og indre mørke intensiveres. Jeg oplever hvordan jeg hele tiden går mellem lyset og mørket i mig. Jeg lærer at elske begge sider.
For intet kan fødes uden mørket og intet kan gro uden lys.

Kh Susanne

PS: Dragemaleriet er et rituelt værk som jeg har arbejdet på hele sommeren under mit 122 dage lange Tempel Quest ritual. Mit fokus var at starte en Tempel Skole. Den er nu en realitet og huser bl.a. Earth Art Shaman programmet – hvor jeg holder rum for Jordens kunstnere.


I efteråret 2019 har jeg haft utallige indre rejser, bl.a en rejse hvor jeg mødte min indre far og mor. Jeg spurgte min indre far om Tempel Skolen og han viste mig et telt uden mennesker.
Hvordan guider jeg kvinderne hen til Templet, spurgte jeg ham.
“Du SYNGER dem ind” svarede han. 🙏🏻

Læs mere om Earth Choir her og se datoer for de næste samlinger.

Se en liste over sange vi synger her.