LYS RITUAL for skaberkraften

Kære Venner

Lad os hylde skaberkraften! Den kreative livskilde der løber igennem os alle og nærer os med nysgerrighed, glæde og begejstring.
Skaberkraften der giver os mulighed for at udtrykke den magiske verden vi rummer inden i.

Vær med til LYS RITUAL d. 9.2 kl. 12:00

Læs mere herunder….

16266065_10210508535002992_2764358554484227245_n

Mange af os har mødt mørket, tomheden, savnet og ensomheden i perioder af vores liv. Vi har fortravlet os og gemt os i flimmer og grums af angst for at lytte til den kilde af visdom vi rummer inderst inde.
Vi har oplevet af lukke for den rindende kilde af klarhed af frygt for det ukendte eller for at se de glemte drømme igen. Frygt for at skuffe os selv eller at føle os anderledes end andre.

Men vi har også set lyset. Det smukkeste smukke lys indeni som blusser op når vi giver os selv lov til at skabe og flyde med det der er. Når vi giver os selv lov til at danse, synge, tegne, male, skrive, bygge, designe, bage….når vi giver os selv lov til at udtrykke den naturlige skaberkraft vi er født med, så glimter lykken i vores inderste hjertekammer ❤️

Lad os hylde skaberkraften og tænde vores indre lys!
Lad os åbne vinduet og lade den friske klare luft puste mørket bort og nære vores ild!
Lad os igen mærke passionen brænde i vores krop!
Lad os forelske os i livet og vores kilde igen!

Vinteren har stadig fat men om kun en måned begynder foråret.
Lad os tænde lys for skaberkraften der får alting til at vågne, spire og gro. Omkring os såvel som indeni os.

Følg med her i begivenheden hvor jeg de næste dage vil give mere information om hvordan du kan lave dit eget lysritual og fejre skaberkraften.

Det er et fysisk og kreativt ritual som du kan lave i dit eget hjem, alene, eller sammen med dem du holder af at skabe med.

Du vil få tilsendt mine guidede inspirationer via email dagen før, så du kan nå at forberede dig.

TILMELD DIG HER

Det er gratis at deltage.

I kærlighed

Susanne

www.kraftkvinden.dk
– forbindelse til din naturlige skaberkraft-

Reklamer