Velkommen til to timers kærligt nærvær, søstrefællesskab, danseglæde, livsenergi og fornyet kraft. Et frirum til at kontakte den vi er inderst inde og give vores forskellige energi lov til at udtrykke sig igennem vores krop, i dansen, bevægelsen, lydene.
HVAD ER VILDKVINDEDANS
Vildkvindedans er fri dans hvor vi danser indefra og ud. Der er ingen koreografi. Hver danser lytter til sin egen krop, sine egne signaler. Det som ønsker at udtrykkes. Vi danser hver for sig men med en åbenhed for hinanden og hinandens rejse. Vi accepterer de lyde der vil ud såvel som stilheden.
Der er ingen forkerte måder at danse vildkvindedans på. Der er kun hengivenhed for det der opstår i nuet. Et frirum til at være den man er, i dette nu.
DAGENS FORLØB
Vi lader os lande i cirklen og deler kort lidt om hvem vi er og hvad dansen betyder for os. Så sidder vi lidt i stilhed og mærker efter en personlig intention med dansen.
Derefter lægger vi os ned og begynder vores individuelle rejse ind i musikken.
Musikken spilles fra anlægget og er sat sammen som en rejse hvor vi vil møde de forskellige energier vi består af. Musikken vil kalde på den kærlige energi, den sensuelle energi, den lette legende energi, urkraften, den lyse universelle energi, den intuitive energi og den jordbundne energi.
Musikrejsen slutter i rolige toner og vi lander blødt i cirklen igen hvor vi synger eller nynner med på Gayatri Mantraet af Deva Premal.
I cirklen er der mulighed for at dele sin oplevelse med danse-søstrene. Der er valgfrit om man vil dele, men alle er med til at holde rummet med sit nærvær for den der deler.
Vi nyder varmen, kærligheden, nuet, os selv og fællesskabet rundt om det tændte lys.
Selve danseflowet varer 60-80 minutter den resterende tid er til refleksion, deling, fejring. Vi nyder energien der flyder i rummet.
OM SUSANNE
Cirklen og dansen åbnes og afsluttes af Susanne Schmidt som er rituel kunstner, sanger og danser i http://www.Kraftkvinden.dk
Susanne tog initiativ til Vildkvindedans i foråret 2015. Siden da har hun samlet mere end 200 kvinder i en Facebookgruppe af samme navn.
Ud fra denne gruppe kvinder, opstår ideer til danse events og nye samarbejde.
DANSEN KAN GÅ DYBT
Vildkvindedans åbner op til sjælen og kan gå meget dybt. Derfor er det vigtigt at du kender dig selv og ved at du kan rumme alle de følelser der må dukke op.
For at kunne være med skal du kunne svare ja til følgende spørgsmål:
Arbejder du med selvudvikling?
Har du danset fri dans før?
Har du erfarring med at dele personlige historier i en gruppe?
Er du god til at lytte?
Kommer du med et åbent kærligt hjerte?
Når du danser vildkvindedans, så danser du dig selv levende, indefra og ud.
Du danser den du er og det du føler.
Du giver dig selv lov til at være ligesom du er i dette nu.
Du giver de andre i rummet lov til at være dem selv i dette nu.
At danse Vildkvindedans er en kærlighedserklæring til dig selv.
PRAKTISK INFO
Pris: 200 kr
Hvor og hvornår?
Få invitation til kommende vildkvindedanse via vores Facebook gruppe eller via mit nyhedsbrev NECTAR.
Ønsker du at være vært for en vildkvinedans, så kontakt mig gerne:kraftkvinden@live.dk